Den blinde pianist
spiller ”Eine kleine Nachtmusik”
som en ufuldendt symfoni...…
Fortabt
på stranden af mine drømme
stirrer jeg ud...…
Hver gang
en sten falder fra min mur
dør et lille stykke af mig...…
På Strøget
hånd i hånd
taber vi vejen...…
Efter et liv med ord
behøver det sidste ord
ikke at rime...…
At holde en hånd
i en uvis kamp
med plaster på ensomheden...…
Du er blevet til en anden
én jeg ikke har mødt før
med et andet sprog...…
Født et sted
laver vi mange cirkler
kommer tilbage hvor vi startede fra...…
Mens regnbuen står på hovedet
smiler du som en åben dør
regnen siler opad og Jorden græder...…
Blomsten i græsset
var……
Når en mælkebøtte
vokser ved siden af en rose...…
Begyndelsen til enden
af det ufuldendte univers
i et kosmisk perspektiv...…
Begynnelsen till slutet
av det ofullständiga universum
i ett kosmiskt perspektiv...…
Vid vägs ände
står ett träd.
Allt jag önskar...
…
For enden af vejen
står et træ
Jeg ville ønske...…
Beskyttelsesmuren
faldt med et brag
I den tunge skygge...…
Valmuerne svajer
som om de er skæve...…
Som et vindpust
forsvandt du...…
Fortabt stiger du ud af bussen
til hvor du allerede er
kigger hvordan...…
Over spejlblankt vand
kigger morgensolen
mig dybt i øjnene...…
Sommetider drømmer jeg
at drømme...…
Efter noget flimren
slukker lyset
intet lys tilbage...…
Øjne lukker sig
en fjer svæver...…
Ögon sluter sig
en fjäder svävar...…
Da jeg kiggede dig...…
Håb
flakser som en sommerfugl
gennem min tilværelse...…
I timevis
kigger jeg på klokken
for at se...
…
Da vi var unge
Fik moderen feber
når børnene...…
Når du vinterbader
ca. kl. ti om morgenen...…
TELEFONOPKALD
IKKE BARE SYGDOM
NEJ FOR SATAN...…
Venligt inviteret indenfor
til en god kop kaffe
bliver mit indrammede ”jeg”...…
Gudsforladt efter min lobotomi
uden lys for ende af tunnelen
står fremtidsvisionerne i køleskab...…
Herlig blød anonym pitbull satan
stram i race og særlig spændstig i munden...…
Hun står pludselig
med to sagførere
ved siden af sengen...…
Håbløst
går du omkring
i cirkler og tårer...…
Balancerende på horisonten
gik jeg fra land til vand
malede regnbuen...…
Ankermanden søger læ
fra eventyrets horisonter
fra tidevandets muligheder...…
Den sidste blåmejse
lukker stille og rolig
sine bange øjne...…
Læber bevæger sig
vækker smerter til live
sår...…
Han sagde
han har hørt
at hun påstod…
Forståelse
for alt
og alle…
En smuk efterårsdag
slentrer jeg
dybt i tanker...…
Med Domkirken i ryggen
sidder jeg
kigger over fjorden…
Jeg går
gennem skoven
På hvert træ…
Bølgerne blå
med Kronborg på tværs
uden betydning…
Indenskærs
bliver jeg lukket inde
nyder jeg livet…
På stranden
planter han en gren
i sandet…
Jeg går rundt i cirkler
tilbage til der
hvor jeg kom fra…
Fra realistisk
til surrealistisk
fra klog…
Lidt mere speciel
end særlig
god…
Jeg føler
solens varme
mod mine kinder…
Manden står
med hænderne foldet
foran kroppen…
Påskeliljer
overhaler de visne krokusser
tulipaner presser deres farver frem…
Dugperler
på den sødduftende
forglemmigej…
Når den tavse stime
løfter sløret
gennem skyld og skam…
Jeg danser
på fuldmånen
til en kantate...…
Store
voldsomme
bølger…