Tilskuer i mit eget liv

Gudsforladt efter min lobotomi
uden lys for ende af tunnelen
står fremtidsvisionerne i køleskab
og min hukommelse
er plaget af demens

Jeg er blevet til en plante
uden lys og uden fotosyntese
Uden hukommelse
skal historiebøger
tilbage til biblioteket
og gennem en mørk tunnel
finder jeg min vej til himlen

Jesus står med åbne arme
vil gerne konvertere en vantro
Petrus læser mit curriculum
og kan han godt se
at jeg sætter kommaer forkert
at jeg egentlig ikke rigtig
kan det danske sprog
Han sender mig til helvede
uden at give mig den lovpligtige hånd…

Piet B, 11-11-2019